Taiwans forsvarsministerium meddelte søndag, at øens militærakademier nu officielt underviser nyuddannede officerer i truslen fra Kinas kommunistiske styre. Det sker for første gang siden 2002, da den såkaldte ‘antikommunistiske patriotiske uddannelse’ blev afviklet og omdøbt til blot ‘patriotisk uddannelse’. Genoptagelsen sker på baggrund af, hvad ministeriet beskriver som en stigende militær og infiltrationsmæssig trussel fra Kina, ifølge Reuters.
Fra Den Kolde Krig til nutidens gråzone
Under Den Kolde Krig var advarsler om faren fra ‘de kommunistiske banditter’ på fastlandet en fast del af det taiwanske samfundsliv. Efter årtusindskiftet blødgjorde Taiwan gradvist retorikken i takt med en forsigtig normalisering af forholdet til Beijing. Men den kurs er nu delvist sat i bero. Taiwans forsvarsministerium skriver i sin erklæring, at det er nødvendigt for officererne klart at forstå landets sikkerhedstrusler og den militære mission.
“It is necessary for them to clearly understand national security threats and recognise the military mission of ‘why we fight, and for whom we fight’” – Taiwans forsvarsministerium
Undervisningen vil blive varetaget af embedsmænd fra en række centrale institutioner, herunder det fastlandspolitiske råd Mainland Affairs Council, det nationale sikkerhedsråd og justitsministeriet. Formålet er ifølge ministeriet at etablere en klar bevidsthed hos de nyuddannede officerer om, hvem der er ven, og hvem der er fjende.
Rekordmange kinesiske skibe i regionen
Beslutningen om at genindføre undervisningen falder ikke i et tomrum. Joseph Wu, generalsekretær for Taiwans nationale sikkerhedsråd, oplyste lørdag på det sociale medie X, at Taiwan fredag sporede rekordmange mere end 110 kinesiske militær- og kystvagtsfarstøjer langs den første øgruppe, en kæde af øer der løber fra Japan til Filippinerne. Kina har aldrig formelt opgivet retten til at bruge militær magt for at bringe Taiwan under sin kontrol.
Hertil kommer, at Kina og Rusland ifølge kinesiske statsmedier planlægger fælles flådeøvelser ud for den kinesiske by Qingdao i den kommende uge. Andreas Bøje Forsby fra Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS) har tidligere over for DR beskrevet den kinesiske militære intimidering som en form for eskalering, der sender klare signaler til både Taiwan og USA.
“Det er en form for eskalering på trusselsfronten i forhold til tidligere øvelser” – Andreas Bøje Forsby, seniorforsker, DIIS
Hvad betyder det for Danmark?
Taiwan er et areal lidt større end Jylland og har sin egen regering, men har aldrig formelt erklæret uafhængighed. Danmark har ikke diplomatiske forbindelser med Taiwan på grund af ét-Kina-politikken, men driver et handelskontor på øen. Ifølge DIIS kan en eventuel kinesisk blokade af Taiwan få vidtrækkende konsekvenser for dansk handel og skibsfart, da Taiwanstrædet er en af verdens vigtigste ruter for containertransport. Danske virksomheder som Ørsted har desuden investeret betydeligt i taiwansk havvind, sektorer der vil være særligt udsatte i en blokadelignende krisesituation.
Taiwans genindførelse af antikommunistisk undervisning er i sin kerne en signalpolitisk handling rettet indad mod egne styrker, men den afspejler en bredere og tiltagende nervøsitet i Taipei over retningen for Kinas militære opbygning. For Danmark og resten af Europa er Taiwan ikke kun et geopolitisk spørgsmål langt borte, men også et spørgsmål om fri skibsfart, forsyningssikkerhed og demokratiske værdier.
Denne artikel er gratis at læse. Det bliver den ved med at være — ingen betalingsmur, ingen konto, ingen sporing.
