Den argentinske præsident Javier Milei præsenterede i juni et lovforslag, der skal skabe en helt ny selskabsform: det såkaldte ‘ikke-menneskelige selskab’, der kan ejes og drives af AI-agenter eller autonome robotter uden menneskelige aktionærer. Ifølge Reuters ville Argentina, hvis loven vedtages, blive det første land i verden med en lovbestemt kategori for AI-drevne virksomheder.
I et kronikindlæg i Financial Times beskrev Milei visionen om selskaber, hvor kunstig intelligens kan ‘udøve selvstændig vurdering i uforudsigelige situationer’ helt uden menneskelige ansatte. Budskabet var enkelt: Argentina er åbent for forretning og klar til at tiltrække global teknologikapital med minimal regulering og lave selskabsskatter.
Virkeligheden er mere afdæmpet end retorikken
Erhvervsjurister er dog langt mere afmålte i deres vurdering. Det lovforslag, der rent faktisk ligger i det argentinske kongres, stiller krav om, at ethvert ‘automatiseret selskab’ skal have en menneskelig administrator, der fører tilsyn med driften. AI-systemerne må godt træffe beslutninger, men den menneskelige ansvarlige kan ikke fraskrive sig ansvaret for resultatet. Det minder mere om en udvidelse af eksisterende selskabsret end en regulatorisk revolution.
Forslaget åbner desuden for, at selskaber kan organiseres som såkaldte DAO’er, altså decentrale autonome organisationer bygget på blockchain, hvor medlemmer stemmer om beslutninger via digitale tokens. Ricardo Mihura Estrada, tidligere formand for Bitcoin Argentina, er skeptisk: “Jeg synes, det er velment, men jeg ser vanskeligheder ved, at det bliver adopteret i blockchain-verdenen,” siger han, og peger på, at et krav om registrerede brugere modstrider blockchain-industriens tradition for anonymitet.
Et skarpt modsætningsforhold til EU’s tilgang
“Granting such status would hand an AI an all-purpose master key to our financial, economic and political systems, with no human left to hold accountable when things go wrong.” – Yuval Noah Harari, historiker
Hararis advarsel rammer direkte ind i det spørgsmål, der bekymrer regulatorer verden over: hvem hæfter, når et AI-system handler fejlagtigt? Det spørgsmål har EU forsøgt at besvare med AI-forordningen, som netop kræver menneskeligt tilsyn med højrisiko-AI-systemer. Danmark var i maj 2025 det første EU-land til at vedtage en national supplerende lov til forordningen, og Digitaliseringsstyrelsen er udpeget som primær tilsynsmyndighed. Mens Milei søger at positionere Argentina som et frihavn for AI-kapital med mindst mulig regulering, bevæger Danmark og resten af EU sig i den modsatte retning med bindende krav til gennemsigtighed, risikovurdering og menneskelig kontrol.
“Argentina could gain a huge competitive advantage if it creates a welcoming environment for AI business.” – Yonathan Arbel, professor i AI-ret, University of Alabama
Arbel tilføjer dog, at lovforslaget ville blive styrket, hvis det præciserede, at AI-agenter skal have et digitalt ID i alle interaktioner med mennesker og virksomheder. Og selv optimisterne er forbeholdne: ifølge Reuters vil Mileis lovforslag alene næppe forvandle Argentina til et globalt AI-centrum. Det afgørende vil være, om international teknologitalent vælger at slå sig ned i landet. For danske virksomheder og lovgivere er den argentinske model snarere et studie i, hvad EU’s regulering er designet til at undgå, end et forbillede at kopiere.
Denne artikel er gratis at læse. Det bliver den ved med at være — ingen betalingsmur, ingen konto, ingen sporing.
