Under Antarktis' is gemmer sig bjerge, søer og måske liv

Set fra rummet ser Antarktis enkelt ud. Et hvidt, uendeligt plateau der strækker sig over syv gange Danmarks areal. Men under isen, som steder er næsten tre kilometer tyk, gemmer sig et landskab af en kompleksitet og dramatik, der overgår det meste på Jordens overflade. Ny forskning kortlægger dette skjulte kontinent lag for lag.

Et kontinent under kontinentet

I januar 2026 publicerede et hold forskere fra University of Edinburgh og Dartmouth College et banebrydende studie i det videnskabelige tidsskrift Science. Kortet, som bladet Phys.org omtalte som det hidtil mest detaljerede af sin slags, viser et dramatisk undergrundsterræn med tusindvis af bjergtinder, brede dale og dybe kløfter. Ifølge Phys.org er antallet af kendte bakker og toppe mere end fordoblet i forhold til tidligere estimater og udgør nu næsten 72.000.

Kortlægningen var ikke simpel. Forskerne kombinerede højopløselige satellitbilleder af isoverfladen med eksisterende ismålinger og anvendte en metode kaldet Ice Flow Perturbation Analysis, som udnytter de love for, hvordan is bevæger sig. Når isen flyder hen over skjulte forhindringer som en bjergkæde, efterlader det aftrykket i isoverfladen. Disse mønstre kan aflæses fra rummet og oversættes til et kort over det terræn, der ligger nedenunder.

“Until now, we knew more about the surface of Mars than what lies beneath the bottom of our own planet.” – Phys.org om den nye kortlægning af Antarktis’ undergrund, januar 2026

Søer forseglet i millioner af år

Under isen befinder sig desuden over 400 kendte underjordiske søer, som er fuldstændig afskåret fra sollys og atmosfære. Den største, Søvostok, er på størrelse med Ontario-søen i Nordamerika og har ifølge den videnskabelige database EBSCO ligget begravet under isen i mindst 15 millioner år. Søen holdes flydende af geotermisk varme fra Jordens indre og af det enorme tryk fra iskappen ovenover, som sænker vandets frysepunkt.

I 2012 nåede russiske forskere efter årtiers boring endelig ned til Søvostoks overflade, efter at have boret sig igennem næsten fire kilometer is. DNA-analyser af prøver fra søen har siden afsløret op mod 3.500 mikrobielle gener, hvoraf 94 procent ifølge Science Times repræsenterer arter, der ikke tidligere er beskrevet af videnskaben. Mikroorganismerne overlever i fuldstændigt mørke, under ekstremt tryk og ved temperaturer under frysepunktet, og de henter energi fra kemiske reaktioner snarere end fotosyntese.

I 2025 identificerede et hold fra University of Leeds yderligere 85 hidtil ukendte aktive søer ved hjælp af ti års data fra ESA’s CryoSat-2-satellit. Det bringer det samlede antal kortlagte aktive søer op på 231. Disse søer er ‘aktive’ i den forstand, at de løbende fylder sig op og tømmer sig igen, et mønster, der påvirker, hvordan isen bevæger sig mod kysterne.

“Antarctic subglacial hydrology is much more dynamic than previously thought, so we must continue to monitor these lakes as they evolve.” – Professor Anna Hogg, University of Leeds

Hvad det betyder for Danmark

For danske læsere er Antarktis langt mere end en videnskabelig kuriositet. TV 2 Nyheder og DMI har begge fremhævet et forhold, der overrasker mange: smeltevand fra Antarktis påvirker vandstanden langs de danske kyster mere end smeltevand fra Grønland, selv om Grønland ligger umådeligt meget tættere på. Årsagen er tyngdekraften. Den enorme ismasse ved Antarktis trækker i verdenshavene, ligesom Månen trækker i tidevandet. Når isen smelter og den tiltrækning svækkes, omfordeles vandet og belaster særligt havniveauet på vores breddegrader.

Forskningen i, hvad der gemmer sig under isen, er derfor direkte relevant for klimamodellerne. Underjordiske søer og floder, som løber under isen og undertiden flyder opad på grund af istrykketes tyngde, påvirker, hvor hurtigt de store gletsjere bevæger sig ud i havet. Ifølge National Geographic viste en analyse fra 2024, at underjordiske floder under Totten-gletsjeren, som i sig selv indeholder nok is til at hæve det globale havniveau med mere end tre meter, vil øge gletscherens istab med 30 procent frem mod 2100 i forhold til eksisterende modeller.

DMI’s klimaforsker Ruth Mottram fra Nationalt Center for Klimaforskning understregede i april 2026 over for TV 2, at Antarktis siden 2020 faktisk har taget på i samlet ismasse som følge af øget snefald. Men hun advarede imod at tolke det som et frisk pust.

“Snefaldet opvejer lige nu tabet, men vi balancerer på en knivsæg. Små ændringer i atmosfæren eller havet kan hurtigt få regnskabet til at tippe.” – Klimaforsker Ruth Mottram, DMI

Et vindue mod rummet

Videnskabens interesse for Antarktis’ undergrund rækker ud over klimaet. De underjordiske søer betragtes som et muligt prøvested for letningen efter liv i det ydre rum. Jupiters måne Europa og Saturns måne Enceladus har begge flydende oceaner under et dæklag af is, og de betingelser minder om dem, der hersker i Søvostok og Antarktis’ øvrige underjordiske vandmasser. Hvis mikroorganismer kan trives i 15 millioner års mørke og isolation under Antarktis, styrkes argumentet for, at liv kan opstå og overleve under ekstreme forhold andetsteds i universet.

Det skjulte kontinent under Antarktis er endnu langt fra kortlagt i sin helhed. Men hver ny opdagelse, hvad enten det drejer sig om en ukendt sø, en undergrundsfjelkæde eller en flod der løber opad, tilføjer et nyt lag til vores forståelse af den planet, vi bor på, og af de konsekvenser, de kommende generationer kan stå over for.

Denne artikel er gratis at læse. Det bliver den ved med at være — ingen betalingsmur, ingen konto, ingen sporing.