Tre af de mest omtalte teknologiselskaber i verden er i gang med at forberede sig på børsen. SpaceX debuterede i juni og nåede hurtigt en samlet markedsværdi på over 2.000 milliarder dollars, mens OpenAI og Anthropic har indsendt fortrolige ansøgninger til de amerikanske finansmyndigheder SEC med henblik på børsnoteringer senere i år. Tilsammen kan de tre selskaber tegne sig for tæt ved 3.000 milliarder dollars i ny markedsværdi på de offentlige markeder – et tal, der svarer til mere end halvdelen af Danmarks samlede BNP ganget med ti.
Det er kulissen for en voksende diskussion om, hvorvidt vi befinder os i en ny teknologiboble. Den anerkendte investor Howard Marks fra Oaktree Capital Management har ifølge en nylig analyse kaldt IPO-hypen omkring netop SpaceX, Anthropic og OpenAI for en “money-losing bubble” – altså en boble drevet af selskaber, der endnu ikke tjener penge. Alle tre virksomheder er tabsgivende. Ifølge analyseplatformen Intellectia.ai taber de tilsammen cirka 20 milliarder dollars om året, og for at retfærdiggøre deres nuværende værdiansættelser ville de skulle generere omkring 150 milliarder dollars i samlet årsindtjening.
Cirkulære investeringer og ophobede værdier
En del af kritikken handler ikke kun om de kommende børsnoteringer, men om strukturen i hele AI-sektoren. Nvidia har investeret massivt i OpenAI, som på sin side køber chips fra Nvidia. Microsoft ejer en stor andel af OpenAI, mens OpenAI har taget en aktiepost i AMD. Som Yale School of Management beskriver det, er linjerne mellem omsætning og egenkapital ved at blive udviskede i en snæver kreds af meget indflydelsesrige teknologiselskaber. Disse krydsende ejerskaber gør det svært at vurdere, om efterspørgslen er reel – eller blot cirkulerende kapital internt i branchen.
“The difference between the IT bubble in the 1990s and the AI bubble today is that the top 10 companies in the S&P 500 today are more overvalued than they were in the 1990s.” – Torsten Sløk, cheføkonom, Apollo Global Management
Torsten Sløk, der er dansker og cheføkonom hos Apollo Global Management, er en af dem, der har advaret kraftigst. Han peger på, at AI-boblens rødder ligger i det langvarige nulrentemiljø frem til 2022, og at høje renter fremover vil fortsætte med at lægge pres på vækstaktier. Det er et synspunkt, der er relevant for danske investorer: stiger renterne yderligere i Europa, kan det direkte påvirke kurserne på netop de teknologiselskaber, som mange danskere har eksponering mod via pensionsopsparinger og investeringsfonde.
Hvad betyder det for danske investorer?
Mange danskere ejer indirekte andele i disse selskaber uden nødvendigvis at vide det. Investeringsforeninger og pensionskasser, der investerer bredt i globale aktiemarkeder, vil typisk have eksponering mod de store amerikanske teknologiaktier. Danske Bank har tidligere advaret om, at risikospredning er helt afgørende for dem, der investerer i AI, og den danske finansielle rådgiver Beierholm peger på, at en eventuel korrektion næppe vil udløse en ny finanskrise, men godt kan betyde flere år med lave afkast. Det danske finanstilsynets overordnede EU-organ, ESMA, har desuden udsendt en advarsel direkte til danske investorer om at være skeptiske over for løfter om høje afkast via AI-baserede strategier.
“Vinderne i dag behøver ikke nødvendigvis at være vinderne på 5-10 års sigt, og derfor er risikospredning så afgørende som investor.” – Emil Hove Grønager, strateg, Danske Bank
Ikke alle deler pessimismen. BlackRock argumenterer for, at dagens store teknologiselskaber adskiller sig afgørende fra dot-com-æraens virksomheder, fordi de er rentable og finansierer deres AI-investeringer via egen indtjening frem for låntagning. IT-sektoren handles i dag til en P/E på cirka 30 mod næsten 55 på toppen af IT-boblen, påpeger analysehuset. Men modstanderne svarer igen: De kommende AI-børsnoteringer er netop tabsgivende selskaber, ikke profitable hyperscalere som Google og Microsoft, og det er en afgørende forskel. Spørgsmålet, som investorer og økonomer kæmper med, er det samme som altid: Hvornår er forventningerne for store til at blive indfriet?
Denne artikel er gratis at læse. Det bliver den ved med at være — ingen betalingsmur, ingen konto, ingen sporing.
